Hej Mikroer
Så er tiden kommet hvor vi igen skal ud og lege/konkurrer på den årlige divisionsturnering.
I år er temaet " Danske konger og dronninger" og patruljen kommer ud for flere forskellige opgaver, hvor der skal konkurreres. Det bliver som en tidsmaskine, hvor I hopper rundt i fortiden og møder nogle af vores konger og dronninger. Hvem mon vi møder og hvordan kan vi hjælpe dem?
Varmt og vandtæt tøj efter vejret.
Solid madpakke og drikkelse.
Om divisionsturneringen
Divisionsturneringen er en dagstur for alle mikrospejdere i Pamhule Division, hvor der er mulighed for at dyste mod og hygge sig med mikroerne fra de andre grupper i divisionen. De andre grene har divisionsturnering samme tid og sted som os.
Temaet for årets turnering er ”Danske konger og dronninger” og området omkring Brede Å Dal vil være stedet, hvor det hele sker. I vil prøve kræfter med noget af det samme som vores danske konger og dronninger har oplevet i gennem tiden. Lige fra Gorm den gamle og op i nyere tid. Den afvekslende natur lægger op til forskellige oplevelser og udfordringer.
Mikroerne
går i hold på 3-7 personer på et stjerneløb i området af Brede Å Dal. Rundt på
løbet vil der være poster, hvor der venter dem både små og store udfordringer.
Når alle har været hele vejen rundt, spist madpakker, leget samt spist kage, hyldes
årets vindere og der uddeles vandrepræmier samt læderlapper til uniformen for
1., 2. og 3. plads.