Skovfolket er hjemmehørende i Spejderskoven på Chr. x´s vej i Haderslev.
Vi er en gruppe på ca. 90 spejdere og 20 ledere + en masse andre frivillige.
Hver gren (aldersgruppe) har spejdermøde hver uge.
Til spejdermøderne laver vi alt fra bål til papfigurer. Det er kun fantasien, og spejdernes mod der sætter grænsen.
Skovfolket råder over 4 spejderhytter, derudover råder vi over 3 hektar skov sammen med to andre spejdergrupper.
Spejderskoven:
Spejderskoven er en gammel teglværksgrav, som blev doneret til kommunen i 50´erne mod at spejderne fik råderet over den.
Skoven er på ca. 3 hektar, og er meget kuperet. Skoven er derfor den bedste legeplads, en lille spejder kan finde.